|
|
Færøerne
Har rigsfællesskabet en
fremtid?
Forholdet mellem Danmark og Færøerne er til debat, hvilket på en måde er på tide.
Anledningen er et dybest set fornuftigt færøsk ønske om ansvar for egen økonomi. Desuden ønsker nogle færinger uafhængighed.
Fra Danmarks side synes den officielle holdning til de øvrige parter i Rigsfællesskabet, - Færøerne og Grønland,- til gengæld præget af en vis berøringsangst og ligegyldighed. Rigsfællesskabet opfattes af mange som en historisk tilfældighed på vej i papirkurven.
Denne beklagelige nonchalance har medført et underskud af saglighed overfor Rigsfællesskabet.
Forhandlingerne lader økonomiske spørgsmål fylde synsfeltet. Skal færingerne have en lang økonomisk overgangsordning, eller skal pengekassen smækkes i?
Det er efter min mening uhensigtsmæssigt at lade økonomiske spørgsmål dominere Danmarks og Færøernes fremtidige forhold. Det fører kun til sure miner hos alle. Hermed er ikke sagt, at økonomi er uvigtig, men blot at det foreløbig burde være irrelevant.
I stedet burde man tage udgangspunkt i tanker om, hvordan vi ønsker, at forholdet mellem Danmark og Færøerne skal være i fremtiden. I dag har Færøerne status som en slags amt. Hvis det skal ændres, tegner der sig på længere sigt især to muligheder:
1. Færøerne får udstrakt økonomisk selvstændighed i en nyudviklet form for rigsfællesskab med et fornuftspræget samarbejde på udvalgte områder
2. Færøsk national uafhængighed
Både danskere og færinger trænger til en åben diskussion af, hvad alle har på spil i sagen, og hvilke menneskelige, økonomiske, sikkerhedsmæssige og administrative konsekvenser de mulige løsninger vil få for begge parter.
Når det er belyst, kan man så regne baglæns, hvad den valgte løsning økonomisk så måtte "koste", hvis den overhovedet skal koste noget.
Danskere og færinger er i høj grad samme folk. Rundt regnet en fjerdedel af "færinger" bor i selve Danmark, og der bor mange "danskere" på Færøerne.
Vi har stor samhandel, fælles valuta, integreret økonomi, og i en vis udstrækning fælles sprog. Danmark og Færøerne har derfor i mange henseender fælles interesser, og burde have brug for fælles løsninger.
Lige nu skal der ikke smækkes med døren og peges populistiske fingre ad hinanden. I stedet er brug for brede, folkeligt velrepræsenterede forhandlinger med henblik på en fornuftig, langtidsholdbar ordning.
For Færøerne vil uafhængighed nok være umulig at opnå, hvis også de færinger, der bor i Danmark, får stemmeret til en færøsk afstemning om uafhængighed.
Desuden synes den nationalistiske del af færingerne ikke opmærksom på, at uafhængighed af Danmark i vor komplicerede samtid blot betyder tilsvarende afhængighed af andre lande.
Befolkningsunderlaget på Færøerne er eksempelvis for lille til et universitet, hvorfor en uafhængig færøsk nation kommer til at "shoppe" højere uddannelse i andre lande.
Behovet for en løsning med færingerne er påtrængende. Ikke kun fordi nogle færinger er utålmodige, men også fordi verden udvikler sig.
Alex Heick
|
|