Kære studenter
Hjerteligt tillykke med, at i netop har overstået jeres eksamen.
Der er en århundreder gammel tradition for, at man ved denne lejlighed bliver lidt højtidelig med en snert af løftet pegefinger. Det jeg vil sige, vil ikke være en undtagelse herfra. Så nu er I advaret. Idag er nemlig for jer både en afslutning, begyndelsen på resten af jeres liv, og et skarpt sving på livets vej, så derfor er det en god lejlighed til være en smule højtidelig. Det er ganske vist kun et lille skridt for menneskeheden, at netop I blev studenter idag, men det er et stort skridt for hver enkelt af jer.
Det har nok været tre år, der for de fleste er forekommet lange. I begyndelsen synes det uendeligt, men alting har jo en ende.
Jeg er sikker på, at i vil huske disse tre år resten af jeres liv. Enkelte vil især huske dårlige ting, men de fleste vil nok huske dem som gode år.
Var det så gode år? Ja sandsynligvis,- for de fleste af jer i alt fald.
Men desuden spiller et sjovt træk ved den menneskelige psyke nok ind, d.v.s. at den skrækkelige nutid forbløffende hurtigt bliver til de gode gamle dage.
Nogle af jer har formentlig knoklet for at komme så langt, andre har taget det mere gelinde. Nogle har klaret det godt, andre mindre godt.
Men fælles for jer alle er nok, at idag er en god dag. Det er måske lidt blændværk, som jeg vil komme ind på senere, men alligevel en dag hvor det er tilladeligt at triumfere. Og det er vel fortjent. Tiden er til lidt sejrsstemning. Og det var Danmark og det var Danmark olé olé olé

Og I sidder her for sidste gang --- med de kammerater, som I har været sammen med i tre år. Foran jer lokker formentlig en lang dag med sang og latter, måske en kæp i øret, og rundtur i hestevogn eller hvad man nu har kunnet skrabe sammen af køretøj.
Jeg er sikker på, at I i disse tre år efter bedste evne er blevet proppet med viden, færdigheder og kritisk sans. I er blevet indviet i matematik, litteratur og sprog. I kender til naturvidenskabernes sandhedssøgen og til tanker, andre har tænkt, og som I kan supplere med jeres egen eftertænksomhed.
Jeg vil ikke beskæftige mig med disse faglige ting, fordi jeg tager dette for givet, men snarere med det, der stod mellem linierne i bøgerne.
En af de gode ting ved en uddannelsesinstitution som denne er, at den er en slags kuvøse, et beskyttet værksted, et frirum, hvor en række af tilværelsens nødvendigheder for de fleste af jer er blevet holdt på bekvem afstand, mens man finder ud af ud af, hvem man er, og hvad der er op og ned i tilværelsen. Livets ydre trusler handler især om terminsprøver, tysk stil. En sådan skole er et vadested mellem barndom og voksenliv, hvor der er der plads til at øve sig på livet og kærligheden, uden at det behøver at blive rigtigt farligt
I har gennemgået en god ungdomsuddannelse, der desuden er en billet til en bred vifte af videregående uddannelser og meget andet godt.
I er blevet undervist af højt uddannede og engagerede lærere, som forhåbentlig har smittet jer med deres begejstring. Så på det faglige niveau har I fået nogle af de bedste muligheder, man kan få som ung i Danmark i dag.
I kommer til at gå videre i et uddannelsessystem, der er under forandring. Og i kommer før eller senere til at virke på et arbejdsmarked i konstant udvikling, hvor i vil blive målt på jeres resultater. Leverer I varen? Fungerer dét, I laver. Virker det?
Og så skal I ud i den store vide verden og skabe historie, - eller hvad det nu er, som I skal hver især. Verden bliver mindre og mindre. Ja d.v.s. det gør den jo ikke, men det bliver stadig lettere at bevæge sig og kommunikere. Meget er sket i min tid, og mange ting, som jeg stadig er overrasket over, tager jeres generation som en selvfølgelighed. Det er stadig lettere at flyve til enhver afkrog af verden. Med e-mail, internet og mobiltelefon er man næsten i samme sekund på den anden side af kloden. Udviklingen vil forstærkes, og vi kan idag kun gisne, hvorhen den går.
Uanset dette er det unge med lige netop jeres uddannelse, der vil være brug for.

Herom vil jeg sige tre ting:
Det første jeg vil sige er, - vær skabende og udfarende. Tag initiativer og stil op. Alt hvad vi omgiver os med skyldes, at nogen har gjort noget, at nogen har handlet. Et hus er blevet bygget, en bog er skrevet, en vej er banet, et barn er født og opdraget,- en forskel er gjort.
Det hus, der aldrig blev bygget, fylder ikke ret meget i landskabet. De initiativer, der aldrig blev gennemført, forsvinder i cyberspace.
Kun de, der handler og skaber, gør en forskel. Resten er statister i både deres eget og andres liv. Gid i må blive nogle af de, der gør en forskel til det gode.

Den anden ting jeg vil sige til jer er, - pas på jeres netværk. I har i virkeligheden allerede oplevet styrken i et netværk. I har været del af en klasse, som nu går i opløsning, hvilket er en lille smule synd. Men i vil møde mange andre netværk i jeres tilværelse. Familie, ægtefælle, arbejdsplads, sportsklub og så videre. Pas på jeres netværk. Alene kan i meget, men sammen er man stærk. Netværk har det lidt ligesom blomster, de skal passes og vandes en gang imellem. Ellers visner de.

Det tredie ting vil sige er,- vogt jer for folk, der kun har én sandhed. Hvis nogen siger, at de har fundet tilværelsens eneste sandhed er de enten fulde af løgn eller dårligt informeret. Det gælder hvad enten det handler om politik, business eller religion.
Fundamentalister af enhver slags, politisk overbevisning, hudfarve eller religion er enten på vildspor eller fulde af fup eller had. Tro dem ikke, uanset hvad de siger.
Verden er nemlig mangfoldig, og rummer et utal af mulige sandheder og løsninger. Der alle kan være rigtige.
I kender alle H.C. Andersens "Den grimme ælling", der skal "kanøfles" i andegården, fordi den er anderledes, inden den udvikler sig til en smuk svane. Ællingen flygter fra andegården og havner så i et endnu mere intolerant og selvtilstrækkeligt miljø, hvor katten "Sønnike" og hønen "Kykkeli-Lavben" kalder sig selv "vi og verden", "for de troede at de vare halvparten, og det den allerbedste del". Som ægte snæversynede fundamentalister afviser de ællingen, fordi den drømmer om at svømme på vandet, men hverken kan lægge æg eller skyde ryg og spinde.
Den virkelige verden udenfor fundamentalisternes snæversyn er mangfoldig. Den er både skøn og grim, og rummer både godhed og ondskab. Mange af de, der vil det gode gør det onde og omvendt. Og vi er i virkeligheden alle sammen ”anderledes” i HC Andersensk forstand.
En blåhval og et egetræ har vidt forskellige dagsordener for deres tilværelse, og den ene er næppe mere rigtig end den anden.
Det vigtige er, at I kan finde jeres egne sandheder, som i kan stå ved overfor jeres gud, hvermand og jeres nærmeste, og kan tåle at se jer selv ærligt i øjnene i et spejl. Gid dette må lykkes for hver enkelt af jer.

Og hvad så nu?
Måske ferie og for ganske mange af jer også arbejde - og måske en rejse til et sted på jordkloden.
Jeg vil ikke kommentere spørgsmålet: "Nå, hvad skal du så lave efter ferien?" Hvis man ved, hvad man vil, er spørgsmålet ikke så slemt, men hvis man ikke ved det, er det brandirriterende at høre tyve gange om dagen.
Efter sommerferien skal de fleste af jer dog starte på et eller andet,- i den virkelige verden. Og så kommer man på en arbejdsplads eller en højere læreanstalt, og er her pludseligt en af de laveste livsformer på det pågældende sted, og føler, at man i livets store matadorspil har trukket et kort hvorpå der står ”ryk frem til start, og selvom de passerer start får de næppe 200 kr”.
I vil snart komme ned på jorden, så nyd fornemmelsen af triumf idag. Idag er en god dag. Det varer kun kort, men er velfortjent,- og som sagt vil i huske tilbage herpå som en dejlig tid i jeres liv.

Til sidst ordet tak. Skal der siges tak, og til hvem?
Ordet bruges ellers ikke så meget i vore dage. Man kræver og brokker sig, men siger sjældent tak.
Hvem skal I takke for jeres eksamensbevis?
For de flestes vedkommende skal forældrene nok have et klap på ryggen. Og man kunne overveje at takke de, der har ladet skolen bygge og skaffet midler til at drive den.
Man kunne jo også takke lærerne. Ganske vist får de løn for at være her, men uden begejstring er det ofte ikke så sjovt at være lærer, og sådan begejstring kunne man godt sige tak for.
Men lærerne kan være nok så dygtige og velforberedte. I sidste ende er det kun jer selv, der kan lære stoffet. I sidste ende kan i derfor ikke mindst takke jer selv, fordi i har valgt at gennemføre denne uddannelse, og har fået lært en masse på de tre år. Både at integrere og differentiere, bøje engelske verber, og kende forskel på søjlekapitæler. Men lige så vigtigt,- at I har lært en grundlæggende måde at forholde jer til verden på, som I vil få gavn af fremover.
I så henseende er dette en slags dommens dag. Er I mon klar til livets videre rejse? Hvad tager I med af alt det, som jeres forældre og skolen har forsøgt at proppe jer med? Har I pakket jeres bagage selv? Ved I overhovedet hvad der er i den? Er den pakket med drømme og projekter - eller - kun med en tandbørste og en sovepose?
Kære studenter. Lykke på rejsen - livets rejse. Pas på jer selv og på hinanden, og pas forresten på ikke at falde af hestevognen.
Med disse ord ønsker jeg jer tillykke med eksamen.
                                                                       Alex Heick