Den almene (tidligere kaldet almennyttige) boligbevægelse har sikret landet utallige gode og billige boliger til mindrebemidlede. Men nu bygger kommunerne så vidt muligt kun boliger for velhavere for at tiltrække gode skatteborgere.

Almennyttige boligkomplekser anses for fluepapir, der tiltrækker borgere på overførselsindkomst. Dette risikerer at bringe kommunen til tiggerstaven, hvorfor det almennyttige boligbyggeri landet over nu stort set er gået i stå.

Følgen af denne boligpolitik (eller snarere mangel på politik) medfører en skævvridning af boligmarkedet, og der findes tre måder hurtigt at få en bolig på: 1) Købe til overpris. 2) Fremleje og få fodfæste i en ejendom. 3) Melde sig som flygtning i Sandholm.

Unge mennesker, der vil stifte familie, må købe hus. Pensionister beskattes hårdt af ejendomsvurderingen, men kan ikke få en mindre bolig på grund af boligmanglen. Resultatet er samlet set en gøgeungeeffekt, som truer med at skubbe de svageste ud af boligmarkedet. Desuden har nogle kommuner mange almennyttige boliger, mens andre ingen har. Det er i dette lys, at Ritt Bjerregaards udmærkede initiativ om nybyggeri med "billige boliger" nok skal ses. Bagsiden af medaljen er dog en indbygget risiko for, at København får mere end én Mjølnerpark, så bare det at bygge billige boliger kan ikke stå alene.

Problemet kan kun løses via folketinget. Det fører ingen vegne, at lade kommunerne spille sorteper med hinanden om de almennyttige boliger.

Den socialdemokratiske regering gik i sort på dette spørgsmål: V-K regeringen fremkom for nogle år siden med et forslag om, at beboere i almennyttigt byggeri nu selv skal kunne købe deres lejlighed.

På sin vis er forslaget sympatisk. Det vil alt andet lige fastholde ressource-stærke personer i et byggeri, som de ellers ville skynde sig at flytte væk fra. Og herved modvirkes forslumning.

Men forslaget vil hurtigt blive en katastrofe, hvis det ikke kobles med nybyggeri af almennyttige boliger. Hvis antallet af almennyttige boliger mindskes, fordi de bortsælges, kommer vi hurtigt fra asken og i ilden.

Regeringen er nødt til at stimulere til byggeri af almennyttige boliger - og især i kommuner, som ikke har så mange af disse.

Man kunne foreslå oprettelse af en statslig fond til støtte af almennyttigt byggeri, og at støtten gradueres i forhold til hvor mange almennyttige boliger den enkelte kommune har. Det kunne kombineres med et lovkrav om, at hver kommune mindst skal råde over en vis procentdel almennyttige boliger for at stimulere til retfærdig spredning heraf rundt om i landet.

Først når dette boligpolitiske fundament er i orden,
vil boligmarkedet falde til ro.

                                                         Alex Heick