Alex Heick

Intro

Personligt

Aktuelt

Blå bog

Fagligt

Debat

Kulturelt

Historisk

Kontakt
Parkering og erhverv
 

Af Alex Heick

Der er indført en betalingsordning for parkering i brokvartererne, og snart vil der nok også blive indført en såkaldt betalingsring, hvor man skal betale bompenge for at komme ind i byen.

En forklaring er, at der er "for mange" biler i byen. Hvis man kigger bag om argumenterne, opdager man imidlertid, at parkeringsordningen også skyldes en slags skyttegravskrig.

Nogle politikeres erhvervs- og trafikvenlige holdning bliver politisk holdt i skak af andre politikeres bilfjendske dagsorden. Som følge heraf kniber det med langsigtede løsninger på noget som helst.

Beboeren i et brokvarter skal nu betale ca. 300 kr. om året for at parkere sin bil. En erhvervsvirksomhed skal for de første to biler betale ca. 1500 kr. pr. stk årligt. Hvis en virksomhed har mere end to biler, så koster det 5000 kr om året i parkeringsafgift for hver af de øvrige.
Er man pendler, som har arbejde i et brokvarter, koster det "kun" 10.000 kr. årligt, hvis man skulle have lyst til at parkere.

Folk, der bor udenfor byen og skal på arbejde i brokvartererne, kan derfor i praksis ikke parkere på offentlig vej. Enten må de parkere privat, tage bussen eller blive væk.

Parkeringsafgifterne er en fordel for kommunekassen, men næppe for erhvervslivet. Hvis vi vil undgå at jage de virksomheder væk, som vi jo ellers gerne ser etablere sig, kræver det bevidsthed om problemet.


En del af løsningen er at sikre gode omfarts- og gennemfartsveje (eks. en motorvej hele vejen rundt om København inklusiv en havnetunnel). Men i alt for stor udstrækning negligeres, at nybyggeri skal forsynes med parkeringsfaciliteter. I de fleste andre storbyer er der stort set altid knyttet en parkeringskælder til nybyggeri.

Bilen er
ganske vist kommet for at blive, og dem som kræver "bilen ud af byen" er til grin. Men samtidig er der ingen, der ønsker at alle vore omgivelser bliver til en stor parkeringsplads.

Løsningen er at kræve bygning af en parkeringskælder, hver gang der bygges nyt. Herved kan man flytte langtidsparkeringen væk fra gade og vej.

Alex Heick