Bispebjerg lokalråd
Introduktion af Alex Heick,
Lokalrådets formand
Indledning
Når man overtager posten som formand for
Bispebjerg Lokalråd overtager man også i lyst
og nød retten til at opbevare og ajourføre rådets
arkiv med kronologiske optegnelser om alt, hvad
man har foretaget sig siden 1966.
Der er tale om en omfattende dokumentation i ord
og billeder, der fylder en kubikmeter, og rummer
papirer i tusindvis.
Her skal ikke gøres forsøg på en historisk
redegørelse for lokalrådets virke - om den
mangfoldighed af begivenheder, aktiviteter,
succeser og fiaskoer, som rådet har befattet
sig med.
Jeg vil blot berøre nogle hovedlinier og
finurlige detaljer.
Lokalrådet har sjældent haft afgørende
indflydelse på noget som helst. Men det
giver på den anden side mange frihedsgrader.
Og det, som falder mest i øjnene ved læsning
af arkivet, er den brogede mangfoldighed af
ting, som lokalrådet har beskæftiget sig med.
Ingen sag er for stor eller lille.
Kærnen i rådets sagsbehandling er lokal
kommentering af kommunale sager såsom
lokalplaner, nybyggeri, vejomlægninger m.m.
Men man har desuden befattet sig med meget
andet.
Man har arrangeret forestilling med Professor
Tribini, haft biografbevilling, iværksat maling
af plankeværker, etableret trafikensretninger,
begrænset hastigheden, afholdt tivoli, flyttet
busstoppesteder og fodgængerovergange,
arrangeret popballer, holdt konkurrencer om
altankasser og sommerblomster, taget initiativ
til Bispebjerg Lokal-TV og Bispebjerg Lokalradio
og meget mere.
Og hvert år har lokalrådet arrangeret lokal
kunstnerisk underholdning i sommerperioden.
Undertiden har lokalrådet haft en heldig hånd
med sine ting.
Andre gange har det været komplet tidsspilde
til ingen nytte. Oftest var det både og.
Flere af de sager, som man behandlede for
årtier siden, nikker vi genkendende til i dag.
Så meget mere glædeligt er det, at der endelig
i disse år synes skred i flere af de tungeste
sager.
Både problemet med den tomme Lygten Station og
den forsømte Glud- og Marstrand grund, som har
været på rådets dagsorden i årtier, kan
forventes løst i forbindelse med det nye
Kvarterløft Nordvest.
Nogle arrangementer var både succes og fiasko.
Eksempelvis deltog over 1000 mennesker i en fest
ved Københavns 800 års jubilæum, men
arrangementet gav dundrende underskud, som var
en møllesten om halsen for lokalrådet i flere
år efter...
Lokalrådet havde desuden i sin tid stor succes
med at sætte miljøforhold på dagordenen.
Utterslev Mose var først i 70erne svært
forurenet af kloakudløb fra Gladsaxe Kommune,
hvilket man fik bremset.
Og man forlangte og fik lukket den svært
forurenende asfaltfabrik Blåkilde Mølle.
Baggrund
Bispebjerg Lokalråd (Lokalrådet for
Nord-Vest)
var fra starten en almennyttig
paraplyorganisation med medlemmer fra politiske
partier, boligforeninger, institutioner og
organisationer i lokalområdet.
Hvis man skal forstå lokalrådets virke, er det
godt at tage udgangspunkt i omstændighederne,
da lokalrådet blev grundlagt. Her lagde man
nemlig de skinner for rådets virke, som vi kører
på den dag i dag.
Sidst i 60erne etableredes lokalråd overalt i Københavns
Kommune.
Årsagen var en erkendelse af, at afstanden
mellem lokalområderne og Borgerrepræsentationen
er for stor.
Formålet var at bygge bro mellem lokalområderne
og den centrale kommunale sagsforvaltning.
21. april 1966 indkaldte Nord-Vest Avisens daværende
redaktør J. M. Westergaard til møde i "TV-stuen"
på Bispebjerg Kulturcenter.
Formålet var at oprette et Lokalråd for
Nord-Vest.
Det forberedende udvalgs første møde blev
holdt 3. maj 1966.
Udvalget bestod af repræsentanter fra
Bispeparkens Lejerforening,
Lejerforeningen Blokhusene,
Emdrup Grundejerforening,
Lejerforeningen Fynshuse,
Klokkergårdens Lejerforrening,
Lejerforeningen Munkevangen,
Tagensbo Lejerforening,
Bispebjerg Kulturcenter,
Nord-Vest Avisen,
Socialdemokatiet,
Radikale,
Venstre,
SF,
DKP,
og Borgerrepræsentationen ved Egon Weidekamp
(som aldrig deltog i noget møde).
På det forberedende udvalgs andet møde
vedtoges de geografiske grænser for lokalrådet
at være postdistrikt København NV.
Dette skriver sig fra før København blev
inddelt i bydele, og postnummerprincippet holdt
sig op til 1998, hvor rådet samtidig med at
skifte navn også ændrede formelle grænser
svarende til Bispebjerg Bydel.
De sager, som man ville behandle, var "alle
sager, som skønnes af betydning for bydelen
Nord-Vest og dens befolkning".
Økonomien skulle præges af "størst mulig
sparsommelighed", men i øvrigt dækkes
solidarisk.
Man arbejdede sig frem til nogle vedtægter, der
med vor tids øjne må synes ret pompøse.
Med tillæg fyldte de en halv snes sider tæt
maskinskrift (mindste linieafstand). Substansen
i vedtægternes indhold er dog stadig den samme
i dag.
Lokalrådet for Nord-Vest holdt sit første ordinære møde 25 oktober 1966.
Som formand valgtes hr. Knud Thamsen, der
repræsenterede "Lejerforeningerne i privat
byggeri". Som næstformand blev valgt hr.
John Lantau fra Emdrup Grundejerforening.
Valget af hr. Knud Thamsen medførte, at
socialdemokratiets repræsentant forlod mødet
og lokalrådet, og partiet blev borte i
årtier. Forud herfor havde socialdemokraterne på
rådhuset besluttet at boykotte alle lokalråd,
som ikke var forholdsmæssigt politisk
repræsenteret.
Socialdemokraterne forlangte, at lokalrådene
skulle sammensættes af politiske partier i
samme forhold, som antallet af mandater i
borgerrepræsentationen.
Da det ville sætte det store flertal af
lokalrådets initiativtagere på porten, var der
forståelig modstand mod socialdemokratiets
krav, der blev nedstemt med 32 stemmer mod 2.
I de første år syntes samarbejdsformen ret
formel. I referaterne kaldte man hinanden hr.,
fru og frøken.
Møderne afholdtes sædvanligvis i
"Festsalen" i Bispebjerg Kulturcenter,
men man mødtes også i "Ungdomshuset"
på Bispebjerg Bakke 2.
Når man gennemlæser lokalrådets arkiv
fremstår klart en række markante
personligheder. Mange optræder kun kort, og
glider herefter ud. Andre præger rådets virke
i mange år.
Det er svært at fremhæve nogle frem for andre.
Alligevel vil jeg dog nævne rådets første
formand Knud Thamsen. Han afløstes i 1978 af
Susanne Christiansen, som var formand indtil
1985. Hun afløstes af Villy Stenstrup Jensen,
der styrede lokalrådet indtil i 1994. Herefter
var Mette von der Lieth formand, indtil 1997,
hvor undertegnede overtog hvervet.
Selvom rådet nu fejrer 35 års fødselsdag, er
undertegnede således kun rådets femte formand.
På mødet 16. september 1969 indtrådte Else
Nielsen som repræsentant for
Husmoderforeningerne. Som hendes suppleant blev
udpeget Ester Aas (der sidder i lokalrådet den
dag idag, og således har siddet i Bispebjerg
Lokalråd i 32 år).
Summen af disse 35 års lokalrådsarbejde er, at
det har involveret mange mange mennesker, med
mange møder om stort og småt.
Det har været ægte græsrodsdemokrati fra før
ordet blev opfundet, og lønninger eller honorar
har der aldrig været tale om.
Og rådet har altid været en lokal dynamo for
initiativer samt en lokalpolitisk tænketank.
I dag
Lokalrådet forsøger fortsat at leve op til disse
traditioner.
Vi er fortsat en paraplyorganisation for
bydelens lokalpolitisk interesserede foreninger,
og vor "kærneydelse" er stadig
behandling af kommunalpolitiske begivenheder af
betydning for lokalområdet.
Men ligesom før har vi også en mængde andre
bolde i luften.
Lokalrådet sidder i bestyrelser for mangt og
meget, - eksempelvis for "Kvarterløft
Femkanten" og "Kvartercenter
Nordvest". "Bispebjerg
Kulturcenter"s formand og næstformand er
medlem af rådets forretningsudvalg.
Vi sidder i bestyrelsen for
"Børnekulturhuset Sokkelundlille",
for "Brønshøj Museum", for
"Bispebjerg Lokal-TV" og
"Bispebjerg Lokalradio",
"Det Boligsociale Lokaludvalg" og
meget andet.
Bispebjerg Lokalråd er således yderst bredt
funderet i bydelen - et netværkenes
netværk.
Og det giver en legitimitet til at udtale sig
som "bydelens stemme", der kun
vanskeligt ville have kunnet opnås, hvis rådet
havde været sammensat af partipolitisk valgte
personer uden samme netværkstilknytning.
I lighed med de stolte traditioner fra tidligere
foretages desuden en masse initiativer.
Vi har været involveret i etablering af
Kvarterløft Nordvest, taget initiativ til
etablering af Bispebjerg Lokal-TV og til
lokalradioen.
Aktuelt forsøger vi et genetablere en
handelsstandsforening i bydelen, og at etablere
en markedsplads på Utterslev Torv.
Der arrangeres fortsat hvert år
sommerunderholdning.
Men vi løber traditionen tro også ind i
fiaskoer - eksempelvis viste der sig ikke
interesse for at genoplive fortidens overdådige
altankasse-konkurrencer (aktuelt i form af en
konkurrence om udsmykning med sommerblomster).
Har lokalrådene en fremtid..?
Ingen kan se ind i fremtiden, men vi kan sagtens
tage bestik af mulighederne. Og så kan vi
spørge, om lokalrådene har en fremtid?
Hvis vi havde fået bydelsråd, ville
lokalrådenes dage have været talte.
I september 2000 stemte Københavnerne om
bydelsråd.
Forud lå et bydelsforsøg i 4 af Københavns 15
bydele, som fik uddelegeret midler til visse
opgaver (plejehjem, hjemmepleje,
dagsinstitutioner).
Resultatet af folkeafstemningen blev et nej, og
spørgsmålet om, hvad der eventuelt skal
sættes i stedet, er ikke løst.
I mellemtiden kan vi glæde os over, at der
synes stigende respekt om Bispebjerg Lokalråds
arbejde.
Og vor moderne elektroniske tidsalder har gjort
det lettere at nå beslutningstagere og andre
via vort nyhedsbrev, vor hjemmeside, BL-TV og
lokalradioen.
Netop i disse uger arbejder lokalrådenes
koordinationsudvalg med et forslag til
Borger-repræsentationen om en lokalrådsbaseret
nærdemokratisk ordning.
Hvad dette vil føre til, er det for tidligt at
udtale sig om. Planen påtænkes lanceret 1.
januar 2002. Indtil videre er storbyens
lokalråd de eneste, der kan påberåbe sig at
være "Bydelens Stemme".
Om dette er en tilfredsstillende ordning,
kan diskuteres, men der er aktuelt intet
alternativ.
Med mindre der fremkommer en anden
nærdemokratisk ordning, vil Bispebjerg
Lokalråd derfor fortsat være den eneste
institution i Bispebjerg Bydel, der udtaler sig
på bydelens vegne.
Indtil videre vil vi fortsat behandle
kommunalpolitiske sager af betydning for
lokalområdet.
Vi vil nu som før tage et væld af initiativer,
hvoraf nogle vil vise sig at være tidsspilde,
og andre vil vise sig at blive væsentlige
bidrag til lokalområdets ve og vel.
Alex Heick, formand for Bispebjerg lokalråd, november 2001
|
|
Avis-udklip
fra 19??
Avis-udklip
fra 19??
|
